Hos BostedDanmark tilstræber vi et tryghedsskabende miljø , hvor der er mulighed for at få støtte til at leve et liv så tæt på egen opfattelse af livskvalitet som muligt. Bostedets beboere støttes i at udvikle egne ressourcer, således at den enkelte er i stand til at præge egne livsbetingelser.

Vores grundlæggende fokus er at skabe nogle omsorgsfulde, strukturerede og forudsigelige rammer, som den enkelte borger kan navigere indenfor. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og skræddersyer et specifikt tilbud.

Vi arbejder målrettet med stressreduktion for vores beboere, for her igennem at skabe overskud til udvikling i relation til den enkeltes nærmeste udviklingszone.

Vores bosted, Hytterkroggaard, ligger i et naturskønt område i et stille og fredeligt miljø, som en stressfri base. Herfra kan der køres ud af huset til dagtilbud der indeholder forskellige grader af udviklingsmuligheder for den enkelte. Vi har også adskellige dagtilbud på bostedets matrikel.

Bostedets fysiske rammer er hyggelige og rene. Vi lægger stor vægt på at skabe et hjemligt miljø, der ikke er institutionspræget.

Vi afholder forskellige traditioner der skaber sammenhold og fællesskab. Vi har fællessang og klaverspil, høstfest og julearrangement, afholder fødselsdage og holder flagdagene i forhold til dansk tradition. Vi er åbne for nye traditioner.

Hos BostedDanmarks Hytterkroggaard tilstræbes at være selvforsynende i det omfang der er realistisk. Vi har hønsehold og væksthus. I haven har vi bær, frugt, nødder mv.

Vi ønsker at give beboerene en oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed, ved at så, dyrke, høste og efterfølgende bage og lave mad med egne æg, frugt og grønt mv.